Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

110 Landbruget i det 18. Aarhundrede. prins Frederik henvendte sig til Abildgaard om Raad. Det lykkedes denne at standse Sygdommen, og nu blev Forhandlingerne om Veterinærskolen optagne paa ny. Den 3. Januar 1773 blev det efter A. P. Bernstorffs Indstilling besluttet, at Abildgaard skulde have en Gage af 1200 Rd. og saa selv oprette Skolen. Allerede 13. Juli 1773 aabnede han den paa Kristianshavn uden at have andre Lærere til Hjælp. 1 776 overtog Staten Skolens Drift, og nu ansattes to kirurgisk uddannede Hjælpelærere; senere afkjøbte den Abildgaard hans Samlinger. Skolens første Lærlinger vare Officerer og Korporaler af Rytteriet samt Beridere fra de kongelige Stalde; senere optoges der én civil Per- son fra hvert Stift; — Smeddesvende gjennemgik en kortere Undervisning for at blive »Kursmedde«. 1787 blev Abildgaard Gjenstand for et meget skarpt An- greb af N. D. Riegels (1755 — 1802), der fandt hans Undervisning i Dyrenes Anatomi uvidenskabe- lig og paastod, at han gav sig mere af med Hof- sager end med Dyr-lægekunst. Men Abildgaard, der i sin Heste-og Kvæglære havde skrevet: »hellere ulærd end unyttig«.—hævdede, at Veterinærskolen var en nyttig Indretning, saa vist som Bondens Ruin ofte følger af hans Husdyrs Sygdom og Død, — og at hans egen Tid var bedre anvendt i dette praktiske Formaals Tjeneste, end om han havde skrevet lærde Værker. At Abildgaard var anset som Fagmand, kan skjønnes af, at der 1791 blev tilbudt ham en Stilling som Direktør for Veterinær- skolen i Hannover. Men at han tillige var en be- tydelig Videnskabsmand, kan vel sluttes af, at han fra 1795 til sin Død var Sekretær i Videnskabernes Selskab. Under det opdigtede Navn »Andreas