Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

P. C. Abildgaard. 111 Naalemager« har han 1778 skrevet smaa vittige Afhandlinger i »Almindeligt dansk Bibliotek«. At Kvægpesten blev endelig undertrykt, skal være Abildgaards Fortjeneste. Han indførte et meget stærkt Afspærringssystem. Der var 1000 Mand Fodfolk med skarpladte Geværer foruden et talrigt Rytteri, som fra 1776 spærrede Vejen imel- lem Nørre- og Sønderjylland undtagen paa tre Steder. Baadene bleve trukne paa Land og lagte under Laas og Segl. Alle ankommende Skibe bleve undersøgte af bevæbnede Vagtbaade og hindrede i Landgang, naar der ikke kunde forevises Sundheds- attester. En Landsby, hvori der var Kvægpest, afspærredes fra hele Omegnen. Hvordan Rege- ringens Udsending, Justitsraad Wildenrath, tog Sa- gen i det sydlige Nørrejylland, kan ses af følgende Udskrift af Andst-Gjesten Sognes »liber daticus«: »1781 den 16. Januar opkom efter Formodning Kvægsvagheden i Store Aanst hos Peder Lauridsen, hvis Kvæg blev ihjelslagen og Byen med Soldater- vagt indespærret i 6 Uger; den vagthavende Officer var Leutnant von Qvirlin; i denne Tid var ingen Gudstjeneste for hele Sognet uden for de, som vilde gaa til Gjesten Kirke, de døde bleve ej be- gravede og de smaa Børn ej bragte til Kirken. Paa samme Tid var Sygdommen og paa Skodborg- hus og i Askov By paa Estrup Gods, hvor alle ling blev behandlet som i Store Aanst; i dette Aar og paa samme Tid var Kvægsvagheden og i Ribe meget stærk, dertil og i Byen stor Dyrtid Paa alle Levnedsmidler, siden Justitsraad Wilden- rath havde indespærret Stadens Porte, at ingen niaatte komme ud eller ind.«32 Det var i Landbrugets daarligste Aar, at Stavns-