Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

112 Landbruget i det 18. Aarhundrede. baandet var bleven indført. I den følgende Tid steg Kornpriserne. De vare for Tønden af Rug, Byg og Havre: 1741 — 50 henholdsvis Kr. 7,00, Kr. 4,G2 og Kr. 2,70, 1751-60 - - 7„4, - 5,22 og - 3,41, 1761 70 9,04, — 6,02 og 3,45. Disse gunstige Forhold i Forbindelse med Over- gangen fra Studefedning til Mejeri drift virkede imidlertid til Skade for Fæstebønderne. De førte nemlig i første Række til, at Godsejerne udvidede Omraadet af den dyrkede Jord, og at der paa Herregaardene i Steden for det almindelige Tre- vangsbrug (Vintersæd, Vaarsæd, Græsmark, som om Sommeren blev pløjet og gødet)33 blev indført en ny Drift med flere Afgrøder og dertil svarende Ind- delinger af Marken (Kobbelbruget), som krævede mere Arbejde end den gamle Drift. Forbedringer bleve mangesteder kun gjennemførte ved en Forøgelse af Bøndernes Hovarbejde. Der var ingen Overenskomst mellem Godsejer og Fæstebonde om Hoveriets Størrelse. I Løbet af det syttende Aar- hundrede var det gjort »ubestemt«, altsaa fuld- stændig gjort afhængigt af Godsejernes Vilkaarlig- hed. Man skjelnede imellem det almindelige Hoveri, som vedrørte Driften af Hovedgaardsjorderne, og Smaahoveriet (Haandlangerarbejde ved Byggeri, Fej- ning af Gaardspladsen, Tvætning af Faarene o. s. v.). Det ene var lige saa ubestemt som det andet, og jo vanskeligere Bønderne havde ved at svare deres Afgifter, desto mere fristedes Godsejerne til at ud- vide Kravene til deres Arbejdskraft. Fra 1764 til 1774 lod Regeringen bortsælge en Del Krongodser (Antvorskov, Vordingborg, Kolding-