Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Salg af Krongodser. 113 hus Rytterdistrikt, Skanderborg og Dronninggaard samt Godserne paa Falster, Møen og Fyn); men disse Ejendomme bleve med det samme udstykkede, saa at der opstod 50 nye Herregaarde. Meningen var, at Bønderne selv skulde have kjøbt deres Gaarde og paa den Maade være bievne Selvejere. Men med Undtagelse af nogle spredte Tilfælde paa Møen og Fyn lykkedes det egentlig kun paa Kol- dingegnen31. Efter Andst-Gjesten Sognes »liber datieus« var der for øvrigt ogsaa andre end Bøn- derne, der mødte ved Avktionerne paa Koldinghus Slot. Apoteker Eilskov fra Kolding og Kammer- raad Richter fra Fredericia kjøbte flere Byer, men solgte dem paa ny til Bønderne, idet de tog mere for dem, end de selv havde givet. Selve Avktions- holderen, Etatsraad Lovson fra Kjøbenhavn, fik sig tre Byer tilslaaede; men han synes ikke at have betinget sig nogen Fordel ved at lade Bønderne overtage dem som Selvejere35. — En Mængde Bøn- der, som havde været Fæstere under Kronen, ble ve da nu Fæstere under dem, der havde kjøbt Godserne ved Avktion: Kjøbmænd, Sagførere og andre, for hvem det hele Foretagende var en ren Forretning. Disse nyskabte Herremænd huggede stærkt løs paa Skovene for at skaffe Penge, og de bleve haarde Halse over for Bønderne. Modsætningen mellem Kronens milde og Proprietærernes haarde Herre- dom skabte overalt paa disse Godser en levende Misfornøjelse og en stadig Uro med stærkere eller svagere Forsøg paa at afkaste Aaget36. Har der ved dette Salg af Krongodserne været tilsigtet at fremme Bøndergaardenes Overgang til Selveje, da hænger det sammen med den Bevægelse, fra Midten af forrige Aarhundrede traadte frem