Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

114 Landbruget i det 18. Aarhundrede. for at hjælpe Bønderne op. Der var ved at ind- træde et Omslag i Statsøkonomernes Tankegang. J. H. E. Bernstorff indkaldte 1757 v. Justi; han fremhævede Folkeformerelsen som et vigtigt Stats- øjemed og kom ad den Vej til at anbefale fornuftig Frihed og et mildt Regimente. Montesquieu, hvis Bog om Lovenes Aand gjorde stor Opsigt ogsaa her i Landet, havde i England lært at skjønne paa Frihedens og Ejendommens Betydning for hele Statslivet og fremhævede Agerbruget som den ene af Nationalvelstandens Grundpiller. Den fy si o kr a tiske Skole begyndte at gjøre sig gjæl- dende i Frankrig. Det fysiokratiske System er kommen frem i Modsætning til Merkantilsystemet og til Dels for at raade Bod paa de Ulykker, som havde sin Oprindelse fra dets ensidige Omsorg for den udenlandske Handel og den Industri, der stod i Sammenhæng med den. Del er udviklet af Mænd, der vare dybt grebne af de Ulykker, der vare komne over Frankrig ved de Krige, hvortil Ludvig 14, havde brugt Pengene, som Colbert havde skaffet til Veje ved sin Handelspolitik og sit Tvangssystem. Men dets Oprindelse staar ogsaa i Sammenhæng med den naturalistiske Retning, som vandt stærkere og stær- kere Raaderum i Frankrig i Løbet af det attende Aar- hundrede. Derom mindes man ved Navnet paa det ny System. »Fysiokrati er dannet i Overensstem- melse med »Monarki«, »Oligarki«, »Aristokrati« og »Demokrati«; det er »Fysis« eller »Naturen«, som regerer. Det er ikke længere Pengene, de ædle Metaller, som man lægger Vægten paa. Det er den Jordbund, hvorpaa et Folk lever, som er Kil- den til dets Velstand, og særlig er Agerbruget Grundvilkaaret for, at et Folk kan naa til Kigdom.