Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Det fysiokratiske System. 115 Ludvig 15.s Livlæge, Francois Quesnay, skrev: »Fattige Bønder gjør et fattigt Rige, et fattigt Rige gjør en fattig Konge«. Ministeren Turgot blev »Fysiokraternes Colbert«, og Spørgsmaalene om Friheden i Haandens og Mundens Verden kom mere og mere paa Dagsordenen. Frihedsspørgs- maalet blev endnu stærkere betonet i Skotten Adam Smiths Værk fra 1776 om Nationernes Velstand, der allerede tre Aar efter udkom paa Dansk. Arthur Youngs Skildring af engelske Landboforhold og den franske Forfatter Jean Jaques Rousseaus Sværmeri for Landlivet i Modsætning til det fordærvede Kulturliv i de store Stæder tiltalte ogsaa mange danske Læsere. Den før nævnte O eder, der paa sine Rejser for at finde alle vildtvoxende Planter i Landet havde lært Landbofbrholdene at kjende, og som havde levende Sans for de økonomiske Spørgsmaal, ud- gav i 1769 paa Tysk en »Betænkning om, hvorledes der kan skalles Bondestanden Frihed og Ejendom i de Lande, hvor den mangler dette«. Han kræ- vede borgerlig Frihed for Bonden: »ved borgerlig Frihed forstaar jeg enhvers Frihed til at befordre og nyde sin Velstand paa enhver Maade, som kan forenes med det Samfunds Bestaaen, under hvis beskyttelse han lever; jeg anser denne Frihed som en medfødt Ret.« Denne Frihed kunde gives Bon- den uden Krænkelse af nogens Ret. Ejendom kunde derimod kun lidt efter lidt skaffes til Bøn- derne; Begyndelsen kunde gjøres paa Krongodserne ved Udstykning og ved Indførelsen af Arvefæste og Ophævelse af Hoveriet. Hvad Oeder foreslog, var allerede til Dels sat i Værk 1 Hørsholm Amt, hvor Enkedronning Sofie Magda-