Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Sværmeri for Landlivet. 135 Annaler«. I disse kunde han 1810 offentliggjøre en kongelig Resolution, hvorefter de Attester, han meddelte teologiske og juridiske Kandidater, skulde have samme Betydning som de, der udstedtes af Professor Begtrup. Olufsen synes at have kunnet gjøre Agerdyrkningslæren mere tiltrækkende end den i Faget beskikkede Lærer. 1815 blev han selv Pro- fessor ved Kjøbenhavns Universitet i Statsøkonomi. Svingningen i Tiden fra det merkantilistiske til det fysiokratiske System har givet sig Udtryk i Johan Frederik Classens Liv, og der var andre rige Handelsherrer end han, som bleve Jorddrotter. Men, som det allerede er fremhævet, Omsvinget i den øko- nomiske Tankegang blev paavirket af, hvad der kom frem i den engelske og franske Skjønliteratur, hos A. Young og J. J. Rousseau. En Gjenklang af disses Sværmeri kunne vi finde hos danske Forfattere som Jens Baggesen og Knud Lyne Rahbek; og den halvt æstetiske Længsel efter Landlivet har maaske paa- virket adskillige af de Kjøbenhavnere, som i Slut- ningen af forrige Aarhundrede bleve Jordbrugere i Egnen nord for Hovedstaden. Frederic de Coninck (1740—1811) kom her- ind fra Holland og blev kjøbenhavnsk Grosserer 1765. Med sine 5 Ostindiefarere tjente han sig i Firserne en stor Formue og kjøbte saa Dronning- gaard ved Furesøen. En Søn af ham, L. Chr. Fr. de Coninck, som boede paa den mindre Gaard Fre- derikslund, var ikke blot praktisk Landmand, men ogsaa landøkonomisk Forfatter, og en Svoger til ham, den i Holland fødte P. Ph. Henri de Dompierre de Jonquiéres (1744—1822), kjøbte Folehavegaard ved Hørsholm 1798. Juristen Christian Colbj ørn- sen trak sig, da han 1785 følte sig fornærmet,