Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

136 Landbruget i det 18. Aarhundrede. tilbage til en Gaard i Nærum for i Fremtiden »at leve som Bonde«. Thomas Thaarup, hvis Navnkundighed som Digter er knyttet til Bonde- frigjøreisen, der gav ham Æmne til Skuespillene '>Høstgildet« og »Peters Bryllup«, skal have været »Landmand med Liv og Sjæl« paa den lille Ejen- dom »Sofiehøj« i Smidstrup, som ligger ualminde- ligt smukt paa en Brink ved Øresund imellem Vedbæk og Rungsted. — Hos alle disse har mere eller mindre Grunden til Forsøget paa at blive Landmand hængt sammen med en Tillid til de Kræfter, der laa gjemte i Jordbunden og — i Landboerne, og en Fortrøstning til, at »den agtværdige romerske Filosof« Cicero havde ramt Sømmet paa Hovedet, da han i sin Afhandling om Pligterne skrev: »Ingen Erhvervskilde er bedre, overflødigere, be- hageligere eller den frie Mand værdigere end Agerdyrkningen.« Det var ikke tilfældigt, at dette blev taget til Motto paa »Ny Landøkono- miske Tidender« af deres Udgiver, Kammerraad Johan Christian Drews en paa Strandmøllen. Hans Navn leder imidlertid Tanken hen paa Danmarks industrielle Liv i det atiende Aarhun- drede, hvorom der dog er noget mere at fortælle, end der lejlighedsvis er kommen frem i det foregaaende. 7. Om Tilvirkning af Manufakturvarer, fornemme- lig indtil den engelske Krig. Der er i det foregaaende givet nogle Oplys- ninger om Forarbejdelsen af Bygningsæniner, Drikke-