Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Manufakturvarer. 137 og Spisekar. Her skal dvæJes ved Tilvirkningen af, hvad man særlig kalder Manufakturvarer. Dette Ord betyder, hvad der er gjort med Haanden, og viser hen til en vidt udbredt Haandgjerning, som først efterhaanden er gaaet over fra Husflid til Haandværk og fra Haandværk til Storindustri. Allerede i Broucealderen begyndte Klædninger, der vare vævede af Uld, for det meste med Til- sætning af Hjortehaar, at komme i Brug ved Siden af Kjortler af Dyrehuder; i Jærnalderen blev Uldvævningen almindelig. »Kongespejlet« fra det 13de Aarhundrede har en Beskrivelse af den Dragt, som brugtes i Kongens Nærhed: »Du maa ikke undlade at tage en god Kjortel paa eller det skjønneste O verstykke, du ejer; vælg dig til Hoser Klæde af brun Farve .. . Dine Linklæder skal du lade gjøre af godt Lærred, men ikke med meget Tøj i; alle dine Linklæder bør være temmelig smaa og din Skjorte en god Del kortere end din Kjortel; thi ingen høvisk Mand kan gjøre sig prydelig med Hør og Hamp«.40 Kjortelen og Overstykket eller Kappen stammede fra den ro- merske Dragt; Hoserne, der ere beskrevne som »Ben- klæder og Strømper i ét«,*) stammede fra den gamle Dragt i Tyskland og Norden, hvor man havde brugt tætsluttende Klædebon. Hoserne bleve syede af Vadmel, Klæde eller Silketøj endnu i det 16de Aar- hundrede. De første strikkede Silkehoser, der kom til England, var el Par, som Henrik 8. kort før sin Død (1547) modtog fra Frankrig; hans Datter Elisabeth virkede ivrigt for at fremme Bru- *) Man havde dog ogsaa »Éuxer og Nederhoser« hver for sig.11