Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

138 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. gen af strikkede Hoser og for at faa Kvinderne til at strikke dem af Uldgarn; det hænger vel sam- men med, at strikkede Uldstrømper kom i Mode, at en Magister i Cambridge brød sit Hoved med og 1589 opfandt en Maskine, der i et Øjeblik kunde strikke flere Hundrede Masker; men det kunde Strikkerskerne ikke lide, og de fandt Støtte hos Dronningen; Opfinderen af »Strømpestrikke- stolen«, William Loe, tog efter Henrik 4.s Indby- delse Ophold i Nordfrankrig, der siden blev Hoved- sædet for Evropas Strømpetilvirkning.42 Naar Peder Palladius i sin Visitatsbog opmuntrer til at sjunge, ikke blot i Sognekirken, men ogsaa hjemme, hvor Lejligheden gives, da nævner han »en Dannekvinde med hendes Væv, en god Pige med hendes Rok«; han vilde vel have nævnt Strikkestrømpen med, om den da havde været i Brug. At Linnedet ikke maatte ses i Kongens Hird i det 13de Aarhundrede, er sammenlignet med, at det den Dag i Dag ikke er naaet frem til at blive en synlig Beklædningsgen- stand hos en stor Del af Landboerne i de nordiske Lande.43 I de gode Tider, som fulgte med den Prisstig- ning, Opdagelsen af de amerikanske Guldlande havde frembragt, blev der indført en Mængde uden- landsk Klæde, og selv paa Landet trængte det ind ved Siden af det hjemmegjorte Vadmel. Til- virkningen af Klæde blomstrede i Middelalderen især i Florens, hvor 200 Fabrikker i det 14 de Aarhundrede sysselsatte 3000 Arbejdere, og i andre italienske Stæder; Amerikas Opdager skal stamme fra en Væverslægt. En lignende Virk- somhed kom ogsaa tidlig frem i de nederlandske Byer, som tilkjøbte sig en Mængde Uld fra Eng-