Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Klædetilvirkning i Udlandet. 139 land; for ikke at gaa glip af den holdt Stæderne i Flandern med Edvard 3. imod Frankrig; da Rafael havde udkastet de Billeder af Apostlene Peters og Povls Liv, hvorefter Tapeterne skulde væves til det sixtinske Kapel i Rom, bleve de sendte til Flandern, hvis Vævere ved Begyndelsen af det sextende Aarhundrede maa have haft større Ry end de italienske. Nederlændere, der flygtede for Spaniernes Tyranni, have bragt den mere fa- brikmæssige Tilvirkning af vævede Sager til Eng- land, og her bleve Spinde- og Vævemaskinerne opfundne sidst i det 18de Aarhundrede. Det er ikke til at undres over, at Frederik 2. lige saa vel kunde tænke paa at faa en Klædetil- virkning i Gang i Danmark, som han har søgt at faa indrettet et Glasværk. — Naar man forlænger en Linie langs Husrækken paa Halmtorvet i Kjø- benhavn gjennem Vartovs Gaard til Løngangsstræde, da er derved den gamle Vestervoldgade betegnet. Befæstningen gik langs denne Gade til det saa- kaldte Vandmølletaarn; her bøjede Voldgraven mod Øst og dannede en Mølledam, hvor nu Vandkunsten ligger. Den Vandkraft, her var tilstede, fik Frede- rik 2. 1559 Lyst til at bruge til Anlæg af et Far- veri og en Klædemølle, der skulde ledes af en Far- ver fra Lybæk; det er, hvor Vartovs Kirke nu ligger, og i Gaarden indenfor ud til den Gade, som endnu kaldes Farvergaden, at dette Anlæg kom i Stand. Men allerede 1589 var det gaaet saaledes tilbage med det kongelige Farveri, at man fandt det rigtigt at overlade Ejendommen til Tyge Brahe. 1592 blev der af Valkendorf oprettet et konge- ligt »Klædekammer<, hvorfra Embedsmændene