Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

140 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. aarligt fik Klæde, Fløjl m. m. i Steden for en Del af deres Løn. Dette bestod indtil 1677 og forsynedes blandt andet fra et »Børnehus« eller »Tugthus«, som Kri- stian 4. indrettede, og som var en Blanding af en vel- gjørende Stiftelse og et industrielt Foretagende. Dertil kjøbte Kongen Tyge Brahes Gaard.44 Men 1605 lod han Tugthuset flytte hen i det gamle »Helligaands Hospital« imellem Helligaandskirken og Graabrødre- torv. I »Helliggest Tugthus« skulde de Kræfter benyt- tes, der ellers vare til Byrde for Samfundet, idel man oplærte Landets egne Børn i Manufakturer og for- skjellige Haandværk, i hvilket Øjemed der beskik- kedes forskjellige Haandværkere som Mestre ved Tugthuset; 26 saadanne nævnes 1607, for det meste Udlændinge. 1612 —15 leveredes der Klæde til Kongens Klædekammer for 13,415 Daler. Desuden leverede det fra »Drengenes Tugthus« skilte »Kvind- folkenes Tugthus« Blaargarn, Hørgarn, Dynevaar, Sække, Sadelgjorde, BIaarlærred m. m. — Da Pesten i Kjøbenhavn 1619 havde afbrudt Stiftelsens Virk- somhed i et Par Aar, gjenoprettedes den 1621 med en bedre Orden og et bedre Tilsyn. Navnlig skulde Børnene bestemt skilles fra Vagabonderne, for at de ikke siden skulde faa at høre, at de havde været i Tugthuset og vare opfødte hos dem, der vare indsatte for aærlige Gjerninger. Naar en Dreng var udlært, skulde han have Svendebrev, men endnu blive i Børnehuset i 3 Aar; hvad han da fortjente, skulde lægges op til en samlet Sum, der skulde gives ham, naar han forlod Huset; da skulde han ogsaa have et godt Sæt Klæder og, naar han bosatte sig, et halvt Aars Husleje og en Maaneds Proviant. Men hengav han sig til Drik og Lediggang, eller undlod han hver Søndag at