Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Børnehuset. 141 gaa i det mindste én Gang i Kirke, skulde han igjen indtages i Børnehuset og forblive der, »indtil han kan vide sig selv at regere«. Stiftelsen fik ikke meget at betyde som Vel- gjørenhedsanstalt, eftersom de fleste Børn synes at være døde, inden de bleve voxne. Den blev heller ikke til meget som industrielt Foretagende. Om dens Brug som Tugthus vide vi ikke meget. 1650 solgte Frederik 3. Bygningerne til Hofapoteker Samuel Meyer. 1619 kjøbte Kristian 4. en Gaard paa Kjød- mangerstræde (Kjøbmagergade), som gik ud til Pilestræde; midt igjennem den lagde han en Gade, 12 Alen bred, og lod 14 Huse bygge paa hver Side efter Hans v. Stenvinkels Tegning. Hvert Hus skulde være 10 Alen i Firkant undtagen Endehusene, der skulde være 15 Alen i Firkant. Disse Huse skulde være forsynede med Mellemdøre, saa man kunde gaa fra den ene Stue i den anden; men Kongen alene skulde have Hovednøglen. Herskulde Silke- vævere sidde ved deres Arbejde under Tilsyn af 4 Borgere. Men allerede 1623 overdrog Kongen det til en Kreds af 4 Mænd*) at drive Silkevæ- veriet paa deres Bekostning. Dette Silkekompagni bestod kun nogle faa Aar. Kongen overtog Byg- ningerne i den ny Gade, som endnu hedder Silke- gade. Han haabede vel igjen at kunne besætte den med slige Folk, som de vare byggede til, men solgte allerede 1627 ét af Husene og snart efter de andre. *) Navnene vise, at det i alt Fald delvis var Hollændere, f. Ex. Lorens von Møllengracht eller Meulengracht, hvis Slægt paa ny i vore Dage er bleven knyttet til dansk Fabrikvirksomhed.