Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

142 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. Frederik 3. oprettede 1652 et nyt Børnehus paa Kristianshavn. Det skulde være en Velgjøren- hedsanstalt, og der blev efter Biskop Svanes Raad paalagt enhver Præstegaard at udrede 100 Rd., der saa skulde betales som Indløsningssum af alle Eftermænd »til evig Tid«; fattige forældreløse Børn skulde oplæres i forskjellig Industri. Men det in- dustrielle blev snart Hovedsagen. For at faa Ar- bejdere nok, optoges Kvinder, der ikke kunde ud- rede de Bøder, der vare dem paalagte for letfær- digt Levned, arbejdsløse Personer og Tyve. 1669 kunde Klædefabrikken i Børnehuset forsyne Garni- sonerne i Kjøbenhavn og Helsingør med Uniformer til 2500 Mand. Men i de følgende Aar gik det hurtigt ned ad Bakke ogsaa med den industrielle Side af Børnehuset. Fra Kristian 5.s Tid stammer den militære Klædefabrik i Rigensgade, »Guldhuset«, som det kaldtes, fordi Italieneren Francesco Giuseppe Borri eller Burrhi (1625—95) i Frederik 3.s sidste Leveaar havde haft det til Raadighed under sine Forsøg paa at gjøre Guld. Her blev indrettet baade Uldmanufaktur og Silkemanufaktur. Det sidste mislykkedes for Kristian 5. som før for Kristian 4. I Frederik 2.s og i Begyndelsen af Kristian 4.s Regeringstid havde der været saa megen Velstand i Landet, at en Fabrikvirksomhed virkelig kunde være sat i Gang, om der havde været Mennesker, som kunde have taget fat paa den rette Maade. Men der var stor Mangel paa saadanne Personer. Mikkel Vibe fra Lægaarcl ved Holstebro (d. 1624), efter hvem Vibenshus ved Kjøbenhavn har faaet Navn, og Hans Nansen fra Flensborg (d. 1667) ere