Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Mangel paa dygtige Kræfter. 143 vel de første danske Kjøbmænd i Hovedstaden, der naaede frem til virkelig betydelige Forretninger. Ved Siden af dem nævnes adskillige Hollændere, der navnlig spillede en Hovedrolle i Kristian 4.s dansk-ostindiske Kompagni. Det var endnu fatti- gere med indfødte Industridrivende end med ind- fødte Kjøbmænd. Tolderen paa Krogen eller Kron- borg havde meget at gjøre som Opkjøber baade for Kongen og for Beboerne af de store Gaarde. Told- skriver Frederik Leiel opkjøbte til Fru Birgitte Gjøe baade Lærred, Urter og »Specerier«. Ogsaa Haand- værkerne vare for en stor Del Udlændinge. Efter de ødelæggende Krige i det 17de Aar- hundrede vare alle Hjælpekilder udtømte. Der var r>u ikke Spørgsmaal om, hvordan man bedst kunde anbringe sine Penge. Men for Staten var det 8pørgsmaalet, hvordan der skulde skaffes Penge til de nødvendigste Udgifter. I Frankrig søgte foan under Colberts Ledelse at naa dette Maal ved at sløtte Industrien, og det prøvede man ogsaa Paa i den dansk-norske Stat. Den merkantilistiske ^ære kom endogsaa frem hos os 10 Aar, før Col- bert blev Minister, ved Toldrullen af 13. Avgust 1651, der nedsatte Indførselstolden paa Raastofler, som brugtes, og Udførselstolden paa Varer, som forarbejdedes i indenlandske Fabrikker, men for- højede Tolden paa Varer, der vare fabrikerede udenlands, og som kunde faas fra indenlandske fabrikker. Særligt var det Kommercekollegiet, der fik den Opgave at sørge for, at der kom »Penge i Landet« ved Industriens Hjælp. 22. September *670 blev det bestemt, at det skulde bestaa af 9 eller flere Medlemmer, der skulde samles hver