Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

144 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. Mandag og »lægge Vind paa alt, hvis (d. e. som, kan tjene til Vore Intraders saavelsom det ganske Lands Forbedring«, men da navnlig agte paa »Kommercien og Trafiken«, og »efterdi Penge er Sjælen udaf Kommercien, og Myntens Godhed Tegn til et florerende og velbeskikket Regimente«, skulde det holde Øje med »Myntens Valør og God- hed«, ligesom ogsaa med Told- og Traktat-Forhol- dene over for Udlandet. Det skulde endelig have »Idræt og Tanker derhen vendt og dirigeret, hvor- ledes Manufakturer her udi Landene vel kan ind- rettes«, — »for at Landets Frugter og den af Gud heri Landet givne Velsignelse Indbyggerne til Gavn og Bedste kan vorde negotieret og forhandlet, saa at ikke Fremmede sig med vores Skade skulle berige«. — Der kom ikke meget ud af det; men i de føl- gende 50 Aar blev Tanken taget op paa ny den ene Gang efter den anden, indtil det Økonomi- og Kommercekollegium blev dannet, som be- stod fra 1735 til 1849.45 Grev Frederik Danneskj old - Samsøe, som ellers har gjort sig særlig fortjent af den danske Flaade, ledede dette Kollegium 1735—39. Han indkaldte eller støttede en hel Del Udlændinger, der formentes at kunne bringe vort Fabrikvæsen til at blomstre. Til Exempel kan nævnes Pierre Gandil, der 1736 kom fra Magdeburg til Kjøben-- havn for at anlægge en Tapet-, Klæde- og Tøj- fabrik. Han fik fuid Skattefrihed i 20 Aar for de dertil opførte Bygninger, Fritagelse for Hvervning til Krigstjeneste for ham selv, hans Børn, Tjeneste- folk, Svende og Lærlinge, — toldfri Indførsel i 10 Aar af alle de RaastofTer, der brugtes paa Fabrik- ken, og toldfri Udførsel af dens Frembringelser, —