Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Ler. 7 satte Folket i Stand til at skaffe sig Midlerne til denne Udvikling. Der er henvist til det begyndende Landbrug som det, der kunde skaffe nogen Ind- tægt. Det er muligt, at der kan være avlet lidt Korn eller maaske snarere opfødt noget Kvæg og samlet en Del Uld, som kunde gives i Bytte for Bronce og Guld. Men den vigtigste Gjenstand, der kunde bruges til Udførsel, har dog maaske været Ravet. Den Skik at højsætte Ligene fastholdtes i Be- gyndelsen af Broncealderen, men afløstes saa af en Ligbrændings-Periode. Dermed fulgte, at man maatte have Urner til at gjemme Asken i. Dertil brugte man Kar af samme Slags, som ellers bleve anvendte illusholdningerne til Opbevaring af Føde- varer, til Kogekar, til Drikkekar, til Pryd. De ere forfærdigede af Ler og findes i mange Former, snart med og snart uden Hank, stundum med flere Ører. Der har været gættet paa, at Hedenoldsfolket her i Norden har kjendt Pottemagerskiven ligesom Grækerne og, før dem, Ægypterne. Men det synes ikke at have været Tilfældet. Pottemage- riet er snarere i gamle Dage øvet paa samme Maade, som Tilvirkningen af Jydepotter endnu foregaar. Leret blandes med Sand og deles saa i Klumper, der omtrent ere saa lange, som Højden skal være af Karrene, man vil forme. Potte- magersken sætter en saadan Klump paa et Bræt, der hviler paa hendes Skjød. Hun trykker ovenfra et Hul ned i Lerklumpen og former saa Karret, idet hun fører den højre Haand ned i Hullet og med den trykker Lerets Sider imod den venstre Haand, som samtidig drejer Lerklumpen paa det