Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

8 Om Brugen af Sten, Rav og Ler i Hedenold. vaade og glatte Bræt. Der sættes Ører og Hanke paa Potten ved at trykke afpassede bløde Lerstykker fast paa de Steder, hvor de have deres Plads. Ujævnheder fjærnes ved en Kniv eller en flad Pind. Det færdige Kar overstryges med en Blanding af Mergel og Vand, tørres lidt og bliver udvendig glittet ved, at en glat Sten trykkes imod det, medens det samtidig drejes rundt; det bliver derved skin- nende blankt. Derefter tørres Karret sammen med andre i nogle Dage over en svag Ild; saa opstilles de paa flad Mark tæt ved hverandre, omgivne og dækkede med Lyngtørv; disse tændes i Brand, og paa 2 til 3 Timer kunne Karrene være færdig brændte. Men, hedder det i et Værk om Bornholms Oldtidsminder4, for at opnaa den ved Jydepotten attraaede sorte Farve, maa man stadig under Bræn- dingen holde Karrene dækkede med Tørv eller Aske, saa at de kun udsættes for Glødeild og ikke for Lueild; ellers brænde de røde. Andensteds er der givet den Forklaring, at Jydepotterne i Grunden ikke blive brændte, men kun »smøgede«, d. e. gjen- nemtrængte med den af Kulstøv mættede Røg, hvor- ved alle Porer i Leret blive udfyldte. Oldtidens Pottemageri synes da at have holdt sig ned igjennem de forløbne Aartusender, medens Brugen af Flint til skærende Redskaber er ophørt, og Ravet har mistet sin Betydning som Handels- vare. Graniten blev atter i den senere Del af Jærnalderen taget i Brug ved Højsætning af ubrændte Lig, — og den bruges endnu som Bygningsæmne, selv om den sjælden anvendes i Grave. I Heden- skabets Slutningstid blev den brugt til Bavtastene, og ved Overgangen til den kristne Tid blev der ofte indhugget Mindenmer paa saadanne Stene.