Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

N. J. Fjord. 217 tænke, hvordan han skulde udføre Forsøgene. Disse have omfattet: Kogning i Hø — Dampgryder — Opbevaring af Is og Sne — den økonomiske Brug af Is og Sne i Mejerierne — hurtig eller langsom Afkøling af Mælken — Svingskummer (Centrifuger) — Sammenligning mellem Udbyttet af Smør ved Bragen af 1) Centrifuge, 2) Isafkøling, 3) Vandafkøling, 4) Bøtter og 5) Kjærning af Mælk — Centrifuge- mælkens Værdi som Næringsmiddel for Kalve og Grise, sammenlignet med Bøttemælken — Kontrol- apparater — Pasteurisering af Mælken for at gjøre den holdbar — Forsendelse af Smør uden og med Afkøling i Jærnbanevogne og Dampskibe — Kjær- ningsforsøg med pasteuriseret Fløde — Svinefodrings- forsøg — Fodring af Malkekøer — vexlende Smør- udstillinger. 1883 oprettedes under hans Ledelse Landbohøjskolens Laboratorium for land- økonomiske Forsøg, og samme Aar blev han Præsident i Landhusholdningsselskabet. Han havde en hel Stab af dygtige Hjælpere ved sine Forsøg; dem viste han Tillid, og over for deres Paalidelighed taalte han ikke, at der blev rejst Tvivl. Det er en ejendommelig Udvikling af det danske Landbrug, der knytter sig til Navnene Collin — fesdorph — Fjord. Kontormanden var i mange Aar den ledende Sjæl i Landhusholdnings- selskabet, og Præsterne skrev om Landbrugsspørgs- målene. Saa traadte Godsejerne til med Til- bud om, at deres store Gaarde skulde betale For- søgene, og Naturgranskerne bleve de vigtigste Land- brugsforfattere. Endelig bleve Forsøgene Statens Sag, og Udbyttet blev stillet til Raadighed for alle Landmænd, store og smaa; de havde at spørge, 10