Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

218 Landbruget i den nyere Tid. Forsøgslederne skulde finde og give Svar paa Spørgs- maalene.64 Samtidig med den store Udvikling i Ledelsen af Landbruget er der sket en stor Forandring i dets hele Retning. Danmark er nu mere et korn- indførende end et kornudførende Land. Ligesom i ældre Tider er Landmændenes Hovedsag bleven den at frembringe Fedevarer, imellem hvilke dog Smørret spiller en Hovedrolle, som man ikke kunde tænke sig i de Dage, da alt drejede sig om Oldensvin og staldede Øxne. Tesdorphs Forvisning om, at heller ikke Fremskridtslandmanden mægter noget uden Guds Velsignelse, kan man godt dele og dog fastholde, at Landbrugets Evne til at betale sig nu mere end i tidligere Tid vil bero paa dets Bæreres Forstand, Kundskaber, Flid og Sparsomme- lighed. Før var Landmanden i en væsentlig Grad afhængig af Kornpriserne. Nu er han væsentlig afhængig af sin egen Dygtighed. Vist nok spille Priserne paa Korn, Kvæg, Flæsk og Smør endnu en stor Rolle for ham. Men Hovedspørgsmaalet bliver dog, hvor mange Pund Fedevarer han kan frembringe af en vis Mængde Kornvarer, og Regn- skaberne over de enkelte Landbrug vise en stor Forskjel i Besvarelsen af dette Spørgsmaal; hvad der her gjør Udslaget, er Landmandens egen Ind- sigt og Dygtighed. For en Menneskealder siden var det en Hovedsag for Landbrugeren at følge Korn- priserne; deres Synken og Stigen iagttog han med samme Iver som Kviksølvets Bevægelse i Baro- metret. Det gjaldt om at kunne sælge sit Korn i rette Tid. Baade Korn og Smør opbevaredes, til de gode Priser kom. Nu sælges Smørret saa frisk som muligt, hvis det da ikke er Mælken, der bliver