Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

220 Landbruget i den nyere Tid. og har hjulpet til at udjævne noget paa Forskjellen imellem Vinterprisen og Sommerprisen. Men mere har det at betyde for vor hele Smørtilvirkning, at Smørpakningskompagniet begyndte at sætte Smørret i forskjellige Klasser, betale det derefter og oflent- liggjøre sine Prislister. Andre Smørhandlere fulgte fra 1877 i dette Spor, og det blev nu let for Land- brugerne at se, at det stod galt til i de allerfleste Mejerier. Skulde dette afhjælpes, da maatte Mejeri- bestyrerne have en bedre Uddannelse, og de Jord- brugere, hvis Kvægbesætning var for lille til, at de kunde bære Omkostningerne ved at indrette deres Mejeri godt, maatte beslutte sig til al sælge deres Mælk i Steden for selv at lave Smør. Begge Dele ere lykkedes over Forventning godt. Der oprette- des af mange Enkellmænd Mejerier, der indkjøbte Mælk: de saakaldte Fællesmejerier. Senere kom Andelsmejerierne frem, hvori alle de, som levere Mælken, have Part, og hvorfra de faa Betaling i Forhold til Prisen paa Smørret og til Fedtindholdet i deres Køers Mælk. Hvor meget det danske Smør nu har faaet Indgang i England, kan ses af følgende Tal, der ere hentede fra Gros- serersocietetets Handelsberetning for Aaret 1892. I dette Aar indførte man til England 222 Mill. Pd. Smør. Deraf indførtes fra Danmark. ... 87,7 Mill. Pd. — Frankrig .... 55 — Sverrig... 23 — — Holland. 14,4 — — Tyskland.... 12,6 —. Men, hedder det i denne Beretning, *hele denne hovedvigtige Afsætnings Fordelagtighed staar og falder eller i hvert Fald svinger fuldstændig frem