Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

222 Landbruget i den nyere Tid. modtage vore Køer, begyndte man at gjøre Forsøg med ogsaa at slagte Kvæg i Esbjerg og andensteds til Udførsel. Man tør haabe, at ligesom det tyske Forbud imod Indførselen af vore Svin kaldte Svine- slagterierne frem, saaledes vil ogsaa Vanskeligheden ved Afsætningen af levende Kvæg fremkalde Kvæg- slagterier. Men da vil det gjælde, om vi kunne skaffe Oxekjød frem, netop som Englænderne helst ville have det. Svineslagterierne have fremkaldt en fuldstændig Omdannelse af vort Svinehold. Det vil aabenbart, efter at Smørtilvirkningen er bleven vort vigtigste Erhverv, og de fleste af vore Kvæg- besætninger ere indrettede derefter, være meget vanskeligt ved Siden af at faa en saadan Kvæg- fedning i Stand, som Slagterierne maa kræve. Men det er i og for sig ingen Skade til, at Landbruget bliver stillet over for svære Opgaver. Af Mejerier, der drives ved Dampkraft, er der vel nu over 1000 i Gang. De mange Damp- skorstene, der rage op rundt omkring i Lands- byerne, have givet Danmark noget af det samme Udseende, som Fabriklandene have. Og de jævne Landbrugeres Virksomhed som Medlemmer at Be- styrelserne for Andelsmejerier og Andelsslagterier griber stærkt ind i deres daglige Levevis. Hvad der vedrører Tilvirkningen af Smørret og det magre Flæsk (Bacon), som især udføres til England, er dog ingenlunde det eneste, der kræver Samarbejde. Der er Landboforeninger for mindre Kredse og samvirkende Landboforeninger for hele Landsdele. Der holdes stedlige Dyrskuer, Stats- Hingste- og Tyreskuer for Amterne — og store Skuer for de enkelte Landsdele eller — ved de almindelige Landmandsforsamlinger — for det