Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
242
Landbruget i den nyere Tid.
foretagende er begrundet, oplyses, at der fra
1858/59 til 1885/86 er taget Afgangsexamen af
538 Veterinærer, 301 Landbrugere, 105 Skov-
brugere, 89 Landinspektører og 71 Havebrugere.
De fleste af Landbrugskandidaterne vare i en
Alder fra 20 til 22 Aar, men 114 over 22 Aar;
Flertallet af dem havde ikke taget nogen Forbe-
redelsesexamen; især siden 1870 var der et be-
tydeligt Antal Gaardmandssønner og efter 1876 ad-
skillige Husmandssønner imellem dem.70
Med Hensyn til Husdyrholdets Størrelse
staar Danmark, som det maatte ventes, høj/ i
Rækken mellem de evropæiske Lande. Sammen-
lignes det med Folkemængden, er det kun Irland,
der gaar foran. Sammenlignes det med Landom-
raadet, er det kun Belgien, Irland og Holland, der
gaa foran. Lavest i Rækken staar Italien, naar
Sammenligningen gjøres med Folkemængden, men
Norge, naar den gjøres med Landomraadet.
Halvdelen af vort Hornkvæg findes paa de
middelstore Brug med mellem 10 og 30 Stykker
Kvæg. Paa de smaa Husmandsbrug med 1 og 2
Køer findes lige saa mange Stykker Hornkvæg som
paa Herregaardene med 100 Stykker eller derover.
Medens der er Fremgang i Heste- og Svine-
holdet, og medens en lille Tilbagegang i Kvæg-
holdet udelukkende stammer fra Overgangen fra
Studefedning til Mejerivæsen i nogle Egne af Jyl-
land, saa viser Faareavlen en bestemt Tilbage-
gang; i 1881 havde Landet godt P/g Mill, men i
1888 ikke l1/^ Mill. Faar, og disse hørte især til
de engelske Kjødracer. Der er derimod Fremgang
i Gedeholdet fra godt 9000 i 1881 til godt 1.3,000