Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hønseavl.
243
i 1888; de fleste Geder ere knyttede til ganske smaa
Husholdninger.
Hønseavlen er stærkt i Udvikling. For 25
Aar siden udførtes omtrent 1 Mill. Æg, 1882: 45
Mill., ved 1889 over 100 Mill. Æg til en Værdi af
4—5 Mill. Kr., 1892: 140 Mill. Æg til en Værdi
af 7 Mill. Kr. Forbruget af Æg er næppe aftaget;
men da Ægene nu for det meste sælges efter Vægt,
bliver det de smaa Æg, der bruges i Husholdnin-
gerne. Af det samlede Antal Høns (omtrent
*72 Mill.) var noget over Halvdelen paa Øerne,
forholdsvis flest paa Lolland-Falster. I de senere
Aar er der gjort meget for Indførelsen af ita-
lienske Høns, der synes at give et større Ud-
bytte i Æg end de gamle danske Høns. Kalkuner
ere talrigst paa Bornholm og i Præstø Amt, Æn-
der paa Bornholm og i Odense Amt, Gæs ende-
lig i det nordlige Jylland.
I 1888 fandtes i Danmark 125,771 Bistader,
hvoraf 67,606 i Jylland. 24 °/0 af Bistaderne havde
bevægelige Tavler.
10. Fabrikker, der i særlig Grad have indvirket
paa Landbruget.
Landbruget har fremkaldt en ikke ubetydelig
Industri. Under dette Navn plejer man jo nu til Dags
at indbefatte Virksomheder, der nytte Dampkraft, og
saa ere de mange mindre og større Mejerier jo indu-
strielle Foretagender. Særligt gjælder det om Slag-