Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Hønseavl. 243 i 1888; de fleste Geder ere knyttede til ganske smaa Husholdninger. Hønseavlen er stærkt i Udvikling. For 25 Aar siden udførtes omtrent 1 Mill. Æg, 1882: 45 Mill., ved 1889 over 100 Mill. Æg til en Værdi af 4—5 Mill. Kr., 1892: 140 Mill. Æg til en Værdi af 7 Mill. Kr. Forbruget af Æg er næppe aftaget; men da Ægene nu for det meste sælges efter Vægt, bliver det de smaa Æg, der bruges i Husholdnin- gerne. Af det samlede Antal Høns (omtrent *72 Mill.) var noget over Halvdelen paa Øerne, forholdsvis flest paa Lolland-Falster. I de senere Aar er der gjort meget for Indførelsen af ita- lienske Høns, der synes at give et større Ud- bytte i Æg end de gamle danske Høns. Kalkuner ere talrigst paa Bornholm og i Præstø Amt, Æn- der paa Bornholm og i Odense Amt, Gæs ende- lig i det nordlige Jylland. I 1888 fandtes i Danmark 125,771 Bistader, hvoraf 67,606 i Jylland. 24 °/0 af Bistaderne havde bevægelige Tavler. 10. Fabrikker, der i særlig Grad have indvirket paa Landbruget. Landbruget har fremkaldt en ikke ubetydelig Industri. Under dette Navn plejer man jo nu til Dags at indbefatte Virksomheder, der nytte Dampkraft, og saa ere de mange mindre og større Mejerier jo indu- strielle Foretagender. Særligt gjælder det om Slag-