Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
278 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. brugtes Mennesker; derom vidne Samsons Hi- storie og det nordiske Sagn om Grottekværnen. Haandkværne ere endnu i Brug, om end mest til Maling af Gryn. Senere brugtes ogsaa Lastdyr til at bevæge dem. Kejser Avgusts Samtidige, Vitruvius, der har skrevet den første hidtil bekjendte Bog om Bygningskunst, har berettet om et Vandhjul med Undervandsfald, som satte Møllestene i Bevægelse. I det tolvte Aarhundrede skal Hauge Vandmølle under Ringsted Kloster være bygget af Svend Grade. Vejrmøllen er opfundet i Holland, hvor man vel havde Overflødighed af Vand, men kun ringe Fald i Floderne. Paa gamle hollandske Malerier finder man »Stubmøller« afbildede. Naar man her i Landet taler om »hollandske Vejrmøller«, da tænker man imidlertid paa dem, hvis Vinger stilles for Vinden, idet man alene drejer den øverste Del af Møllen eller »Hatten«. Den første af denne Slags blev bygget i Holland 1688. Damp kraft til at drive Møllekværne anvend- tes første Gang i England 1784. Det varede til 1826, inden Frankrig fik sin første Dampmølle. Samtidig med den Udvikling, der er foregaaet med Hensyn til Brugen af forskjellige Slags Bevæg- kraft, er ogsaa Indretningen af Maleredskaberne bleven forbedret, navnlig i dette Aarhundrede, da Kravet stadig er voxet efter at faa renere og finere Mel. Den Kværnsten, som bruges til grovere Mal- ning, kommer fra Rinegnene i Nærheden af Kob- lenz og er af vulkansk Oprindelse; den er da ven- telig af samme Masse som de Tufsten, man i sin