Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Møller. 279 Tid hentede fra de samme Egne til Kirkebygninger. — Til finere Malning anvendes franske Møllesten, hvortil Æmnet er en Slags Kvarts, der skal ligne den Flint, som findes i vor Kalk; men den er mere porøs. Den rinske Møllesten er én stor rund Sten; men den franske Møllesten er sammen- sat af 20 til 30 Stykker, der indbyrdes ere for- bundne med Gement; om Randen af dem løber der Jærnbaand. Foruden de forskjellige Slags Kværnstene er der fra 1834 indført Maskiner med støbte Jærn- valser; senere er man kommen i Gang med først at bruge riflede Staalvalser og bag etter at lade Melet gaa imellem glatte Staal- eller Por- cellæns valser. Før Formalingen bruger man forskjellige Ind- retninger til Rensning af Kornet; deriblandt skal nævnes Magnetapparatet, hvorved alle de Jærn- dele fjærnes fra Sæden, som ellers kunde ødelægge Valseværkerne. Efter Formalingen bruger man for- skjellige Slags Sigter. — Af Lister over de Maskiner, der høre til et vel indrettet Mølleri, kan det ses, at nogle nøjes med 7 til en Pris af 2900 Kroner, men andre bruge 48 til en Pris af 35,000 Kroner75. Til de Opgaver, der kræves løste ved vor Tids stærkt udviklede Mølleindustri, hører det endelig at have et rigtigt og ensartet Forhold imellem de to Stoffer, der ere de vigtigste i Hvedemelet, Glu- tenstoflet og Stivelsen; hint findes især i den røde Hvede, der indføres fra Amerika og fra Østevropa, denne findes i den hvide Hvede, som avles i Nord- og Mellemevropa. Det gjælder da for den Møller, som vil levere godt Hvedemel, at bedømme de