Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

280 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. to Slags Hvede rigtigt og foretage Blandingen saaledes, at han altid leverer Mel, der indeholder samme Mængde Glutenstof. I Danmark var det den bekjendte Politiker L. N. Hvidt (1777—1856), der først fik Privilegium paa at anlægge en Dampmølle til Udførsel af Hvedemel (1828); men han synes ikke at have gjort Brug af det. 1831 anlagdes derimod en Dampmølle paa den saakaldte Bodenhoffs Plads af en anden Grosserer, der har spillet en betydelig Rolle i vort Forretningsliv. Josef Hambro (1780—1848) har som 13 Aars Dreng løbet omkring i kjøbenhavnske Huse og solgt Seler og Strømper, men blev 17 Aar gammel af sin Fader, der var en jødisk Silke- og Klæde- kræmmer, sendt til Hamborg, hvor han fik en ud- mærket praktisk Uddannelse. 1800 nedsatte han sig som Handelsmand i Kjøbenhavn; men det blev snart hans Hovedsag at drive Bankforretninger. Under Pengekrisen kom han i Forbindelse med Schimmelmann, og dette blev bestemmende for hans Fremtid. 1821 ordnede han et stort dansk-engelsk Statslaan, og 1822 overtog han for den norske Re- gering at udbetale til Danmark den Sum, som var Norges Del i den tidligere fælles Statsgjæld 7G. Sin bedste Medarbejder havde han en Tid i George Gers on (1790—182.5). Men næst efter maa blandt hans Hjælpere nævnes den kjøbenhavnske Vinhandler- søn A. N. Hansen (1798—1873). Denne Mand blev 1819 sendt til Øerne Jersey og Guernsey, som Hambros Skibe plejede at anløbe77. 1821 var han mod Gerson i London for at træffe Aftale om det dansk engelske Laan, og 1822 gik han til Norge for at føre Tilsyn med Toldindtægterne, hvori Hambro havde Pant. Her satte han i sit eget Navn en betydelig Korn-