Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

 Møller. 281 forretning i Gang; men da Gerson døde, kunde Hambro ikke undvære ham. Han blev optaget s,om Parthaver i hans Forretning og blev særlig Hovedmanden i alt, hvad der angik BodenhofTs Plads; her opførtes foruden Dampmøllen en Risaf- skalningsmølle, et Skibsbrødsbageri og et Salteri. 1840 flyttede Hambro til London, hvor hans Søn, Carl Joakim Hambro (1807—77), havde grundet et Bankierhus78, og nu overtog A. N. Hansen Fabrik- kerne paa Kristianshavn først sammen med en engelsk Svoger og senere med sine Sønner, Altred og Harald Hansen. Efter L. N. Hvidts Død blev A. N. Hansen Formand for Grosserersocietetets Komité. Denhambroske eller hansenske Mølle brød Vejen. Siden blev der bygget mange andre Dampmøller i Kjø- benhavn og rundt omkring i Landet. Og i en Del Aar blev der formalet en Mængde Hvede til Ud- førsel. Det var gode Aar for Aktieselskaber som: »De forenede Dampmøller« og »Kjøbenhavns Damp- møller*. Men saa blev der i Sverrig indført en høj Indførselstold for Mel, og dette voldte Hovedstadens Mølleindustri stort Afbræk. Over hele Landet klage Møllerne over den tyske Udførselspræmie paa formalede Kornvarer, som gjør det vanskeligt for dem at bestaa i Væddekampen med de store Melfabrikker, der ligge i de tyske Havnestæder. Medens Mølleriet nu er fri Næring, har det tidligere været tynget med adskillige Baand. 1664 indførtes »Mølleskyld«, og denne Skat paa Mølle- næringen medførte Forbud imod Anlæg at nye Møller og Paalæg om, at de bestaaende skulde bruges af Omegnens Beboere. 14. April 1852 ud- kom en Lov om Mølletvangens Ophævelse, hvor-