Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

282 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. efter de gamle Møllere fik 10 Aar til at forberede sig paa at miste deres Eneret. — Mølleskylden og Mølletvangen gjaldt kun paa Landet; i Byerne behøve- des der Bevilling til Opførelse af en Mølle; der var lovbestemt Maleløn og sluttede Møllerlav til 1829, og der krævedes Formalingsafgift eller »Maleværks- Konsumtion«, til Konsumtionen i det hele blev op- hævet 1851. — Bageriet har fra gammel Tid hørt til de Virksomheder, der udførtes i enhver Husholdning, og dette Forhold vedblev at raade i Landsbyerne indtil den nyeste Tid, da man ogsaa der har be- gyndt at følge Kjøbstadskik med at overlade Brød- tilvirkningen til særegne Haandværkere. I Kjøben- havn havde man 50 Bagergaarde, til hvilke den fuldstændige Bagernæring var knyttet, og indtil 1841 sattes Prisen paa Brødet af Magistraten. Nu er Bageriet ogsaa der fri Næring. Til den nyere Tids Fremskridt i Bageriet hører Brødæltemaskinen. Jacob Nikolaj Marstrand (1770 — 1829), der var en Slags Regeringskonsulent i mekaniske Spørgsmaal, ærgrede sig over i Bager- gaarden paa Kristianshavn, hvor han boede, at se Bagersvende ælte Dejen med skidne Fødder. Og da han paa en Kjøretur til Holbæk havde rig Lejlighed til at se, hvordan Hjulene under hans Gig bearbejdede Snavset paa den daarlige Vej, gav det ham Tanken om, hvordan en Æltemaskine skulde laves. For at virkeliggjøre den søgte og fik han ikke blot Privilegium paa at oprette et Bageri i Silkegade, men ogsaa offentlig Understøttelse til at sætte det i Gang.79 En Sønnesøn og Navne- fælle af denne Marstrand hører nu til Kjøbenhavns største Bagere. I hans og i de andre større Bage-