Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Bryggerier. 283 rier er Dampkraften naturligvis nu taget i Brug, og med den adskillige andre Maskiner foruden Ælte- maskinen. Udførselen af dansk Hvedemel er i Til- bagegang, og Bagerierne have ikke faaet Betyd- ning uden til Landets egen Forsyning. Men saa vel i Bagerierne som i Malningen at Mel og Gryn er der sket store Fremskridt. Udviklingen har maaske været endnu mere kjendelig ved vor opblomstrende Bryggeri-Industri. En Drik af Byg tilberedtes allerede i det gamle Ægypten, hos Libyerne i Nordafrika og de med dem beslægtede Iberer i Spanien, — hos Ar- meniere, Frygier og Traker, — i Illyrien og Pan- nonien, — i Mellem- og Nordevropa. Xenofon fra omkring 400 f. Kr. kalder denne Drik »Bryton«, Strabo fra Aarhundredet f. Kr. nævner »Zythos« eller Byg-Vin som almindelig Drik i Alexandria, Plinius fra Aarhundredet efter Kr. kalder Drikken »Caelia« eller »Cerea«, Priskos fra det femte Aar- hundrede kalder den »Camum«. Cerevisia eller Cervesia dukker ogsaa tidlig op som Navn paa Bygdrikken. — Det sent-latinske Ord »Biber» eller »Biberis«, som betyder »en Drik«, skal have givet Anledning til Dannelsen af det gammeltyske »Bior«, »Pior« eller »Peor«, hvoraf det nytyske »Bier«. — Et andet gammelt Navn for denne Drik hos germaniske Folk var »Alu«, »Alo« eller »Ealo«, som gaar igjen i det engelske »Ale« og det dan- ske »01«. Men det gamle »Bier« eller »01« var vidt for-