Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

 287 Bryggerier. Hektoliter. Der er imidlertid Overgjæringsbryggerier i det brittiske Rige, som tilvirke 1, °g 2l/2 Mill. Hektoliter. Siden 1840 er der paa flere Steder op- rettet Bryggeriskoler i Tyskland, f. Ex. ved München. I Danmark indførtes i Middelalderen meget tysk 01, og Kristian 2. fandt det rigtigt at be- skytte de hjemlige Bryggerier. Allerede fra Midten af det sextende Aarhundrede har der været et Brygge ri av i Kjøbenhavn, og at dot har hørt til de mest ansete iblandt Lavene, kan ikke blot skjønnes af, at det paa en Liste Ira 1584 over Haandværkslavene nævnes allerførst”1, men ogsaa af, at det ejede det anselige Lavshus paa det østre Hjørne af Skindergade og Klosterstræde, hvor Bor- gerstandens Udsendinge 1660 samledes under Borgmester Hans Nansens Forsæde. Allerede 1622 bestemtes det, at Magistraten maatte udtage Bryg- gergaarde, hvor der var bedst Vand, og som laa bekvemmest for Borgerne. Men ligesom Tallet paa disse flere Gange blev forandret, saaledes fandt der ogsaa af og til Ændringer Sted i de Kaar, hvorunder Bryggerne arbejdede. Adskillige Gange afskafTedes, men indførtes paa ny Lavets Hoved- regler: at der i hver Bryggergaard skulde brygges lige meget, — at »Vragere« skulde bedømino, om Øllet var godt nok til at sælges, og at »Taxien« eller Prisen paa de forskjellige Ølsorter (»Dobbeltøl«, »Middeløl« og »Slotøl«) fastsattes af Myndighederne. For at hver af dem kunde have tilstrækkeligt Levebrød, enedes Bryggerne 1743 om at opkjøbe de Bryggergaarde, der blev til Fats, og nedlægge Brygningen i dem, indtil der i hver uf dem, der blev tilbage, kunde brygges 16 Td. Malt om Ugen; i II