Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

288 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. 1761 blev det imidlertid forbudt yderligere at ind- skrænke Bryggergaardenes Antal. For at blive fri for en farlig Konkurrent havde Lavet allerede 1739 forpagtet det den Gang henimod 300 Aar gamle »Kongens Bryghus«, der en Tid har ligget paa Østergade, senere paa Slots- holmen og efter en Ildebrand 1767 blev flyttet over Frederiksholms Kanal til den Plads, hvor det endnu ligger. Foruden dette Stadens ældste »Hvidtøls- Bryggeri« havde Kongen ogsaa haft et andet, hvor der til Brug ved særlige Lejligheder bryggedes en finere Slags 01, der kaldtes »Gos«; det laa i den Gade, som derefter har faaet Navnet »Gaasegade«, men blev allerede nedlagt i Frederik 2.s Tid. 1805 hævedes Bryggerlavet; da havde det 100 Medlemmer, hvoraf hver fik 4000 Rd. i Godtgjørelse. »Kongens Bryghus« kom til at tilhøre Ejerne af de gamle Bryggergaarde; medens det i retslige Aktstykker fra 1806 kaldtes »Bryggeriet ved Lange- bro«, blev man i daglig Tale ved med at kalde det »Kongens Bryghus«; 1881 blev dette ogsaa op- taget som Firma-Navn.82 Det, at Kjøbenhavn havde sine privilegerede Bryggergaarde ligesom sine Bagergaarde, har med- ført underlige Sammentræf. Mænd, der slet ikke havde lagt sig efter den Kunst at brygge, kunde ved at arve eller kjøbe en Bryggergaard faa Del i Herligheden ved en saadan. Oehlenschlægers Svi- gerfader, Heger, der havde Sæde i en af Kjøben- havns højere Retter, ejede en Bryggergaard. Der hvilede ogsaa efter Lavstvangens Ophævelse en Skat paa Bryggerierne, idet »Formalingsafgiften« lige saa vel gik ud over dem som over Brænde- vinsbrænderne. Men saa havde Kjøbenhavns Bryg-