Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Bryggerier. 289 gere ogsaa Eneret paa Tilvirkning af Øl indtil 2 Mile udenfor Fæstningen. Denne Skat ophævedes med den øvrige »Konsumtion« 1851. Medens der paa de kjøbenhavnske og paa Kjøbstædernes Bryggerier især tilvirkedes »Hvidtøl«, holdt man sig paa Landet til hjemmebrygget 01, som vel tit kunde være stærkt nok; dette har været Tilfældet med det fynske »Gammeltøl«. I det 16de Aarhundrede, skriver Mejborg, blev saa godt som alt vort Korn gjort i Malt, og saa havde Folk »lige til Øllet«83. Og naar nogen berusede sig, var det gjærne i 01. Derom vidner dette Sted i Peter Palladius’s Visitatsbog84: »Man kan end baade le og have en faver Mund, du kant end baade slukke din Tørst udi Kjøbsteden, og dersom du vilt gjøre Ølkonen rig, at hun jo skal faa af dine Penninge, da kant du tage en Lejel eller Flaske med dig og kjøbe den fuld, hjem til dig, din Hustru og Børn. Hvem kant du faa i al Ver- den, dig bør heller at drikke med, end med din Hustru og Børn? Drikker du en Broderdrik, da und dem en Søsterdrik med dig udi Jesu Navn! Saa est du hjemme til dit eget, saa haver du dit Hoved helt, saa haver ingen slaget dig ihjel i 01- kones-Hus, og du haver ingen slaget ihjel, saa ere ikke dine Heste skenned med din Vogn, saa ere Arme og Ben ikke sønder paa dig, saa tørst du ikke lede dine Heste og Vogn op i onde Maade om anden Dag, saa haver du ikke vælt i Mørke og Mulm og støt Halsen i sønder paa dig, saa kant du gaa udi din Seng, naar som du haver fanget en Skaal 01 over din Tørst.« — I vore Dage er det egentlig kun det under- 13