Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Brændevin. 303 den medicinske Brug deraf har givet Anledning til, at man i Klostrene kaldte det »Livs-Vand« eller aqva vitæ (Latin), aqua de vida (Spansk) og acquavite (Italiensk). Mod Enden af det femtende Aarhundrede blev Drikken mere almindelig. I Rusland var den gængse i det 16de Aarhundrede. Trediveaarskrigen ud- bredte den i Tyskland. Her i Danmark var Brændevin i del 16de Aarhundrede en Sjældenhed, som kun rige Folk satte paa Bordet for fine Gjæster. Om denne Brændevin blev spist eller drukken, tør R. Mejborg ikke afgjøre; »derimod er det sikkert, at baade svenske og danske Bønder i afsides Egne endnu omkring Aar 1800 have hældt deres Brændevin i en Skaal, der var fyldt med kogte Kringler, sat en Ske i den og ladet den gaa fra Haand til Haand ved Gilderne. Saa vel i den største Del af Sles- vig som i de fleste Egne af det nordlige og vest- lige Jylland vedblev Brændevin at være sjælden lige til vort Aarhundrede, og dette har gjort sit til, at Beboerne under Fortidens haarde Tryk bevarede Frejdigheden i langt højere Grad end Bønder andensteds i Landet. Paa de danske Øer blev det vistnok allerede i Begyndelsen af det 17de Aar- hundrede almindeligt at drikke Brændevin, og et halvt Hundrede Aar senere synes Drikfældigheden at have været betydelig paa Sjælland; væsentlige Aarsager hertil vare dels Kongeægterne, der tvang Bønderne til at være paa Landevejene baade tidlig og silde, dels den Uskik, at de første staaende Hæres tøjlesløse Soldater bleve indkvarterede i Landsbyerne, hvor de tilbragte Nætter og Dage