Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

w*11 k,; 'mm w ■ imrtr 304 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. paa Smugkroer og saaledes gav Ungdommen et Exempel saa slet som vel muligt.« Fra 17de Aarhundrede indførtes Beskatning af Brændevin i Danmark. 1665 bestemtes den til 2 Rd. aarligt for hver Tønde, som Brændevinspander og Destillérkjedler kunde rumme; men denne Afgift skulde ikke svares af de frie Stænder. 1689 bort- faldt Redskabsafgiften, da det forbødes Bønder at brænde Brændevin. 1757 forhøjedes Formalings- afgiften for at hæmme Brændevinsdrikningen. 1804 nedsattes denne Afgift, og der indførtes atter Red- skab sbeskatning. Fra 1805—17 bestod et kongeligt Mønster- Brænderi, der dreves med Tab, men fremmede Kartoflernes Brug som Raastof i Brændevinen. Større Betydning fik dette dog ikke, før man ind- førte Dampmaskinerne i Brænderierne. Da blev ogsaa Majs et vigtigt Æmne for Sprittilvirkning (fra 1876). Fra 1812—39 holdles der Examen over dem, som vilde vinde Borgerskab som Brændevinsbræn- dere. De bleve underviste af Christen Anton Brønd um (1777—1846) i den af ham forfattede og af H. C. Ørsted gjennemsete »Kort Undervis- ning i Kunsten at brænde Brændevin«. Brøndums Brænderi i Prinsensgade var da et af de største i Kjøbenhavn. Efter at Redskabsbeskatningen i 1837 var bleven knyttet til Mæskekarret, blev det besluttet, at de mange bestaaende Smugbrænderier skulde udryddes. Først blev det bekjendtgjort, at de, der frivillig vilde aflevere deres Redskaber, skulde slippe for Mulkt, og denne Opfordring førte til Ud- levering af 11,000 Brændevinstøjer. Dette kan give