Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brændevinsbrænderier.
305
en Forestilling om, hvor almindeligt det var, at der
brændtes Brændevin i Gaardene paa Landet. Da
Formalingsafgiften afskaffedes 1851, forhøjedes
Karrumsbeskatningen; 1864 blev der som
Krigsskat endnu lagt 50 °/0 til den. Men da man
ved de nyere Destillationsmetoder havde naaet at,
kunne udvinde mere Brændevin af Masken, har
man 1887 indført Produktbeskatningen. Den
nu brugelige Maade at destillere paa havde i For-
vejen ført til, at en Mængde smaa Brænderier vare
bievne nedlagte. De smaa Brænderier i Kjøben-
havn havde en væsentlig Indtægt af deres Kohold;
men dette søgte Sundhedskommissionen at mod-
virke. Aar 1800 var der:
i Kjøbenhavn......316, i Aalborg .........100,
i Fredericia.......101, i Aarhus...........76,
i Kolding...............69.
Men i 1892 var Brænderiernes Tal sunken til 89
i hele Landet. Ved Kjøbenhavns Brændevinsbræn-
deres 150 Aars Jubilæum i 1881 var der 62 Med-
lemmer i Lavet, og af disse dreve kun 22 Brænderi
og 7 Destillation, Brændevinshandel og Kohold; 33
vare kun Bidragydere.89
I 1838 tilvirkedes 16 Millioner Potter Brænde-
vin, men i Femaaret 1880—84 i Gjennemsnit aarlig
38,2G Mill. Potter, derimod i Aarene 1885—88 i
Gjennemsnit aarlig 32,35 Mill. Potter. I 1889 til-
virkedes kun 30,4