Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Brændevinsbrænderier. 305 en Forestilling om, hvor almindeligt det var, at der brændtes Brændevin i Gaardene paa Landet. Da Formalingsafgiften afskaffedes 1851, forhøjedes Karrumsbeskatningen; 1864 blev der som Krigsskat endnu lagt 50 °/0 til den. Men da man ved de nyere Destillationsmetoder havde naaet at, kunne udvinde mere Brændevin af Masken, har man 1887 indført Produktbeskatningen. Den nu brugelige Maade at destillere paa havde i For- vejen ført til, at en Mængde smaa Brænderier vare bievne nedlagte. De smaa Brænderier i Kjøben- havn havde en væsentlig Indtægt af deres Kohold; men dette søgte Sundhedskommissionen at mod- virke. Aar 1800 var der: i Kjøbenhavn......316, i Aalborg .........100, i Fredericia.......101, i Aarhus...........76, i Kolding...............69. Men i 1892 var Brænderiernes Tal sunken til 89 i hele Landet. Ved Kjøbenhavns Brændevinsbræn- deres 150 Aars Jubilæum i 1881 var der 62 Med- lemmer i Lavet, og af disse dreve kun 22 Brænderi og 7 Destillation, Brændevinshandel og Kohold; 33 vare kun Bidragydere.89 I 1838 tilvirkedes 16 Millioner Potter Brænde- vin, men i Femaaret 1880—84 i Gjennemsnit aarlig 38,2G Mill. Potter, derimod i Aarene 1885—88 i Gjennemsnit aarlig 32,35 Mill. Potter. I 1889 til- virkedes kun 30,4<J Millioner Potter, som er den ringeste Mængde, der antages tilvirket i noget fore- gaaende Aar siden 1854. I 1892 tilvirkedes der- imod næsten 35 Mill. Potter. 1881 dannede C. F. Tietgen Aktieselskabet