Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter.
»de danske Spritfabrikker« af ældre Fabrikker i
Kjøbenhavn, Aalborg, Randers, Aarhus, Fredericia
og Roskilde. Anledningen dertil var nærmest Tiet-
gens Følelse af det mislige i, at det store Apparat
og Personale, der er knyttet til en Sukkerfabrik,
kun sysselsættes tre Maaneder af Aaret. Han
tænkte sig Muligheden af, at der kunde sættes
Rektifikationsanstalter for Sprit i Forbindelse med
Sukkerfabrikkerne. Dette viste sig at være ugjør-
ligt. — Senere er der dannet et nyt Aktieselskab,
»Fortuna«, der blandt andet har et Mønster-
brænderi i Hobro.
Brændevinsskatten er i England omtrent 18, i
Nederlandene næsten 9, i Sverrig næsten 4 Gange
saa stor som hos os. — Foruden ved Forhøjelse
af Skatten har man ment at kunne modarbejde
Brændevinsdrikningen ved at indskrænke Udskjænk-
ningen og Salget til at foregaa paa enkelte Steder,
hvor der holdes strengt over Ordenen, — det saa-
kaldte »Gøteborg System«,
Et Biprodukt ved Brændevinsbrændingen er
Gjær, der nu er en ikke ubetydelig Udførselsarti-
kel. 1888 indbragte den x/2 Million Kroner, 1892:
600,000 Kr.
Sprit-Fabrikkerne synes i alt Fald i Aalborg-
Egnen at have tremmet Kartoffel-Dyrkningen.
Men der er Grund til at ønske denne langt mere
udbredt, end den er, efter at man gjennem Forsøg
er kommen til Klarhed over, hvilke Arter der er
mindst modtagelige for Sygdom, og hvilke der giver
det største Udbytte, samt over, at Kartoffelen har-
en meget betydelig Foderværdi, hvad der jo ogsaa
maa gjælde om Affaldet fra Fabrikker, hvor den
bearbejdes.