Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

22 Middelalderlige Bygninger. kun Rullesten, som det var svært at tumle med. »Hvad maatte da.« skriver Høyen, »ligge nærmere for disse driftige, vindskibelige Folk, end at de her, hvor de, paa Grund af den lange Afstand og be- sværlige Transport, ikke kunde erholde Trassen, ikke engang uden megen Bekostning tjenlige Brud- sten, maatte falde paa at erstatte dem med Tegl- sten, hvis Brænding de ikke vare ubekjendte med.« Ogsaa til Holsten blev der indkaldt Hollændere, og Teglstenskirken i Segeberg, der er opført efter 1156, er maaske et Minde om dem11. Hollænderne i Brandenburg og i Holsten have da rimeligvis banet Vejen for Teglsten i Danmark. Men at man her agtede Tilvirkningen af brændte Sten som en saare mærkværdig Nyhed, kan ses af de Linier, hvormed Sven Aagesens Danmarks Krønnike slutter: »Omendskjønt Valdemar (1.) ud- førte mange Ting, som nok ere værd at mindes, saa erdet dog fornemlig ved trendeGjerningers luende Stjærneglans, at hans Minde lyser iblandt os: vi nævne blandt disse som den første, at han vældigen tvang de haardnakkede Rygboer til at lade sig gjenføde i den hellige Daabs Bølger; — saa var han ogsaa den første, der paa Sprogø rejste et Taarn afbrændte Teglsten; — endelig opførte han en Teglstensmur paa Dannevirkes Vold; dog døde han, inden dette Arbejde var bleven rigtig færdigt.« Og til yderli- gere Bevis paa, at Byggearbejder af brændte Sten af den Tids Mennesker kunde regnes for straalende Bedrifter, tjener, at netop de samme tre Gjerninger nævnes som de største, Valdemar den store ud- rettede, paa den Blyplade, man i vore Dage har fundet i hans Grav i Ringsted. De, der gav ham Eftermæle, have naturligvis særlig villet berømme, at han brugte