Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

36 Forsøg paa Glastilvirkning. ogsaa de saakaldte Vinge glas med Laag, hvor baade Foden og Laaget ere prydede med Blom- ster, der ere dannede af forskjellige Slags farvet Glas. Det synes, som der uafhængigt af Sydens Glas- tilvirkning er begyndt en saadan i Mellemevropa. Det grønagtige Glas, som man tilvirkede i Sydtysk- land, overgik det venetianske i Styrke. I det fem- tende Aarhundrede begyndte man i Bøhmen at lave Glas, der kunde maale sig med de venetianske i Farveløshed og Glans, og det bøhmiske Glas blev efterhaanden en lige saa vigtig Handelsvare som det venetianske. Enkeltvis ere disse kostbare Glas komne i for- nemme Folks Eje her i Landet, og hvor ængstelig man kunde være for ikke at slaa dem i Stykker, kan ses af, at det ikke var sjældent, man havde Sølvfødder til at fastgjøre dem paa; en saadan havde f. Ex. Kristian 3.s navnkundige Feltherre Otto Krumpen. Derimod har det naturligvis været mere almindelige Glas, hvoraf Frederik 2. hos Tolderen paa Kjøbenhavns Slot hvert af Aarene 1578, 1579 og 1580 forskrev 4000 Stykker til Kolding eller Odense; 1580 benævnes de bestilte Varer som »Pasglas«13; disse vare høje, gik lige op og ned som en Cylinder og vare inddelte i Kredse med Ringe eller Prikker. Deres Navn havde de af, at de vare bestemte til at »passere« rundt ved Maaltiderne, naar der skulde drikkes til Pæls, og det, at der stadig maatte kjøbes ny Forsyninger, hang sammen med, at man i Regelen slog dem itu ved de Gilder, hvor man brugte dem. Foruden i Tusendvis blev Glassene ogsaa forskrevne i »Tøndevis«. Hidtil har det kun været Kar af Glas, hvorom