Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Vinduesglas. 39 af et Ottetal. Glasboblens modsatte Ende, hvor Pustehullet findes, omdannes paa samme Maade. Det saaledes tildannede Glas anbringes med andre lignende i Svaleovnen. Siden tages de frem, skæres op med et gloende Jærn og sættes ind i Udglatningsovnen. Naar de der ved en rask Ild ere bievne glødende og bløde, tages de ud paa et glat Stykke Træ. Revnen aabnes, Glasset ud- foldes, glattes, bliver atter stillet i Svaleovnen, hvor det nu skal staa, Plade ved Plade, langs dens Vægge. Det færdige Glas tildannes i Mønster- stykker ved at lægges paa et Bord, hvorpaa Teg- ningens Linier ere trukne. Linierne eftertegnes paa Glasset med Pensel og Farve, og Stykkerne skæ- res ud med et glødende Jærn. — At man senere fik Diamanten i Brug, skyldes et Tilfælde. Det var Kong Franz 1., som i et mismodigt Øjeblik med sin Diamantring kom til at ridse nogle Ord om Kvindernes Vægelsind paa en Rude i Slottet Chambord, og derved opdagede, hvad den kostbare slebne Sten kunde nyttes til. — Theophilus har ogsaa beskrevet, hvordan man støbte Bly- Vinderne i Former af Jærn eller Træ, o. s. v. Vinduer af Glas vare meget kostbare, og der brugtes fremdeles ved Siden af dem: Horn, Blære, Pergament og olieret Papir. Det skal endnu kunne høres som et Ordsprog i Frankrig: »Fattigt Kloster har Vinduer af Papir«. I Tyskland sagde