Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

38 Forsøg paa Glastilvirkning. holdt sig langt ned imod vore Dage, kan til Dels have sin Grund i, at Glasset var meget dyrt i For- hold til Nytten, det gjorde, men ogsaa deri, at det var temmelig mørkt. Det var i de første Aarhun- dreder efter Kristus lettest at fremstille farvet Glas, og dette brugtes da ogsaa i Kirkerne. Tremme- værket af Træ eller Metal var i Brug fra Romernes Tid; det dannedes i regelmæssige Mønstre, og det laa da nær at indsætte de farvede Glas deri. Fra at have omhyggeligt udformede Vinduer af denne Slags var der ikke nogen stor Overgang til Glas- maleriet. Endelig fandt man paa af Bly at lave brugelige Indfatninger, falsede Sprosser eller Vinder, som det hed paa ældre Dansk, der kunde danne krumme Linier. Fra det ellevte Aarhundrede antages den første Bog at stamme, som gjør udførlig Rede for Glaspusterens og Glarmesterens Kunst; det er en tysk Munk af Navnet Theophilus, som »til Guds Ære og Menneskers Gavn« vil give Besked om, hvad han selv af Erfaring véd. Et Udtog af hans Forklaring skal her meddeles. Først beskriver han de tre Ovne, Arbejds-, Svale- og Udglatnings- Ovnen, og angiver, i hvilket Forhold den rensede Bøgeaske (2 Dele) og Flodsandet (1 Del) skulle blandes i Lerpotter inden Smeltningen. Blæserøret dyppes i det smeltede Glas. En Klump tages op og tildannes ved at rulles paa en flad Sten. Derpaa blæses en æggeformet Blomme; den nederste Del af den bringes ind i Ovnflammen, saa at dens yder- ste Spids smelter, og en rund Aabning fremkommer. Denne* udvides med en rund Træstok, til den faar Boblens største Tværmaal. Derpaa klemmes Aab- ningens Sider sammen paa Midten og faar Form