Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Vinduesglas. 41 fransk Cistersienserkloster, der blev fundet i 1843. Paa de Linier, som ere punkterede, ligger Blyet løst oven paa Glasset; derved har man sparet nogle Overskæringer af Glasset og dog bevaret hele det rige Mønster. — Da Sorø Kloster hørte til Cistersi- enserordenen, kan man tænke sig, at lignende Vin- duer ere bievne brugte der, og at de to Vinduer, som Ærkebiskop Absalon 1195 forærede til Skalholt Kirke, have været af samme Slags. Vinduerne med det klare Lys gik fra Cistersiensernes Bygninger over til andre Klo- stre og Kirker, snart ogsaa til verdslige Huse; men der trængte man til simplere Mønstre. Det ældste er Rudemønstret. En Kva- drat, der har en Vinkel- spids nedad og en anden lodret over denne, kaldtes nemlig »Rude<, en med Fig. 24. Spidse Ruder. Fladen nedad »Firkant«. Man kjender denne Brug af Ordet Rude (eller »Ruder«) fra Kortspil. Men Rude brugtes af Glarmestrene om enhver firvinklet Figur, hvis Spidser vendte op og ned, selv om Siderne ikke vare lige store. Det er et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad denneForm af Vinduer blev den almindelige, at vi paa Dansk kalde alt Vinduesglas »Ruder«. De ældste Vinduer, som i Brudstykker bevares paa oldnordisk Musæum, ere i Rudemønster; de antages at være fra Tiden om Aar 1400. I Oslo var der 1392 et