Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

42 Forsøg paa Glastilvirkiiing. Stenhus med Glasruder; det er første Gang, saadanne omtales i Norden udenfor Kirkerne. En Opfindelse, som man gjorde i Tyskland i det fjortende Aarhundrede, og hvorved det blev let- tere paa Glaspusterier at faa Glas i Flader end ved den af Theophilus beskrevne Fremgangsmaade, har givet Anledning til, at man i Tyskland taler om »Glas-Skiver« (Scheiben), naarman hos os taler om Ruder. Man fremstillede det nemlig nu i cirkel- runde Stykker. At klare Vinduer i det 16. Aarhundrede be- gyndte at blive almindelige, viser sig i, at der dannedes hele Glarmesterlav. Men den klare Flade prydede man nu ofte med et Maleri, og det blev en Modesag at give saadanne Billeder bort. Naar der blev bygget et nyt Hus, skjænkede Frænder og Venner malede Glas til Vinduerne; hvert af dem var forsynet med Giverens Vaaben, hans Portræt, hans Bomærke, et eller andet Valgsprog eller et bibelsk Billede; Bygherren takkede ved et »Glarøl«. Kom der fremmede Sendeherrer til vort Hof, fik de tit som Hædersgave en malet Rude eller Penge dertil. Det var gode Tider for Glarmestrene. Folk havde en umaadelig Lyst til at bygge, og saa skulde de have Husene prydede med Vinduer. Men dertil kom, at naar de vare lystige, sloge de ikke blot Drikkeglassene itu, men ogsaa Ruderne. At nogen i »en god Rus« havde slaaet klare Ruder ud, regnede man ej saa nøje, det kunde afgjøres med en Erstatning; var det en malet Rude, der var gaaet i Løbet, var det værre; det agtedes som en Æresfornærmelse. Da Kristian 4. 1599 paa Tilbage- vejen fra Nordkap kom til Bergen, ytrede hans og hans Rejsefællers Glæde over paa ny at være naaet