Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Glasværk i Ry. 43 til beboede Steder sig paa en voldsom Maade. Da de en Aften havde danset og drukket tæt paa Apo- teket, endte de Gildet med at slaa alle Husets Ruder ud. En af de Borgere i Kristiania, hvis Huse blev brugte til Gilde i Anledning af Frederik 3.s Hylding 1648, fik 30 Daler som Erstatning for udslagne Ruder samt for »det Klæde, som af Væggen var afrevet«; men han paastod, at Skaden var dobbelt saa stor. Et Drikkeglas overlevede som Regel aldrig det Gilde, det brugtes i. Det første Forsøg paa at faa Glastilvirkningen frem i Danmark blev gjort af Frederik 2. Han var stærkt med i Tidens Drikkeskik; men han var ogsaa greben af den rastløse Iver for at bygge, der betog mange Stormænd i de gode Tider, vort Land havde i anden Halvdel af det sextende Aarhundrede. Begge Dele maatte gjøre det i høj Grad ønskeligt for ham at faa en indenlandsk Glastilvirkning i Stand. Det var naturligt først at henvende sig til Venetia; han fik 1572 en Mand der fra; men han udrettede ikke noget. En halv Snes Aar efter fik han fat i en Glasbrænder fra Bøhmen, der skulde rejse en Glas- hytte ved Ry eller Silkeborg, »paa det at de mange Vindfælder, som der findes og ellers ere ubrugelige, maatte gjøres til nogen Brug og Nytte«. Manden viste sig ikke Opgaven voxen, hvorfor Frederik 2. 1584 skrev til Landgreven af Hessen om at skaffe sig en anden. Nu kom Leborius Tre bin g, og »Glasbrænderen ved Ry« kunde levere 20,000 Drikke- kar til Kristian 4.s Kroning 1596. Han maa imid- lertid have brugt andet end Vindfælder; thi allerede 1598 blev der udstedt et Kongebrev om, at Glas- hytten skulde nedlægges, »paa det Skovene ikke mere skulde forhugges og ødelægges«.