Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Glasværk i Ry.
43
til beboede Steder sig paa en voldsom Maade. Da
de en Aften havde danset og drukket tæt paa Apo-
teket, endte de Gildet med at slaa alle Husets Ruder
ud. En af de Borgere i Kristiania, hvis Huse blev
brugte til Gilde i Anledning af Frederik 3.s Hylding
1648, fik 30 Daler som Erstatning for udslagne
Ruder samt for »det Klæde, som af Væggen var
afrevet«; men han paastod, at Skaden var dobbelt
saa stor. Et Drikkeglas overlevede som Regel aldrig
det Gilde, det brugtes i.
Det første Forsøg paa at faa Glastilvirkningen
frem i Danmark blev gjort af Frederik 2. Han var
stærkt med i Tidens Drikkeskik; men han var ogsaa
greben af den rastløse Iver for at bygge, der betog
mange Stormænd i de gode Tider, vort Land havde
i anden Halvdel af det sextende Aarhundrede. Begge
Dele maatte gjøre det i høj Grad ønskeligt for ham
at faa en indenlandsk Glastilvirkning i Stand. Det
var naturligt først at henvende sig til Venetia; han
fik 1572 en Mand der fra; men han udrettede ikke
noget. En halv Snes Aar efter fik han fat i en
Glasbrænder fra Bøhmen, der skulde rejse en Glas-
hytte ved Ry eller Silkeborg, »paa det at de mange
Vindfælder, som der findes og ellers ere ubrugelige,
maatte gjøres til nogen Brug og Nytte«. Manden
viste sig ikke Opgaven voxen, hvorfor Frederik 2.
1584 skrev til Landgreven af Hessen om at skaffe
sig en anden. Nu kom Leborius Tre bin g, og
»Glasbrænderen ved Ry« kunde levere 20,000 Drikke-
kar til Kristian 4.s Kroning 1596. Han maa imid-
lertid have brugt andet end Vindfælder; thi allerede
1598 blev der udstedt et Kongebrev om, at Glas-
hytten skulde nedlægges, »paa det Skovene ikke mere
skulde forhugges og ødelægges«.