Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Forsøg paa Glastilvirkning.
Frederik 3. antog 1652 Robert Colnet som
kongelig Glasbrænder med en aariig Løn af 100 Rdl.,
og der blev opført en Glashytte til hans Brug ved
Vandkunsten i Kjøbenhavn; men den gik i Staa, da
Karl Gustav belejrede Byen. Colnet blev da oplært
»i Fyrværks Videnskab og anden dens Tilbehøring,
som paa Tøjhuset læres«. Han blev Kaptejn i Ar-
tilleriet, forblev i den militære Stand og døde som
Oberstløjtnant 1694. Han var den sidste kongelige
Glasbrænder.
Et Forsøg, der fra 1690 paa nogle Adelsmænds
Bekostning blev gjort paa at faa en Fabrik i Gang
paa Kristianshavn, lykkedes ikke. Derimod kom
der i det attende Aarhundrede Glasværker i Gang
i Norge, paa Ejdsvold og flere andre Steder. Til
bedste for dem forbød den dansk-norske Regering
Indførelsen af alle Slags fremmed Glas. Først ved
den frisindede Toldrulle af 1. Februar 1797 blev
dette forandret, saa at Spejlglas og Vinduesglas
kunde indføres fra fremmede Lande; 1803 blev det
tilladt ogsaa at indføre andre Slags Glas. Krigen
1807 - 1814 afbrød fuldstændig Danmarks Forsyning
med Glas fra Norge, og nu vaagnede Trangen paa ny
til at faa Glasværker i Danmark. Inden saadanne
kom i Gang, havde Tilvirkningen af Lerkar taget
stort Opsving.
4. Tilvirkning af Lervarer ude og hjemme
indtil Udbruddet af den engelske Krig,
Naar der i det foregaaende er fortalt om de
sorte Potter, som findes i Gravene fra Hedenold,