Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oldtidens Pottemageri.
45
og som ligne dem, der endnu tilvirkes under Navn
af »Jydepotter«, da er det fremhævet, at man
hverken til den ene eller den anden Slags af disse
vore hjemlige Lervarer har brugt Drejeskiven.
Det Pottemageri, som nu skal bringes paa Bane,
er derimod knyttet til Brugen af denne Opfindelse,
som man af ægyptiske Mindesmærker saa ve! som
af de homeriske Digte kan se, har været kjendt af
Middelhavslandenes gamle Kulturfolk. Naar der i
Iliaden fortælles om det Skjold, som Hefajstos (Vulkan)
smeddede til Akillevs, beskrives en Dans i disse
Linier:
Snart med øvede Fødder de hopped og svang sig i
Rundkreds,
som naar en Pottemager, der sætter sig ned til sin
Gjerning,
tager i Hjulet et Tag for at se, om det ogsaa vil løbe.
Keramik er det græske Navn paa Lervare-
fabrikation. -Ler hedder paa græsk Keramos, og
Kerameikos er Navnet paa den af Athens Bydele,
hvor Pottemagerne boede. Medens man baade i
Mesopotamien og i Nillandet brugte Glassur eller
Emalje — hin gjennemsigtig, denne uigjennemsigtig
— til de brændte Lerkar, saa brugte Hellenerne
sjælden fremmede Stoffer til Overtræk over Leret.
Men de formede og malede de forskjellige Kar,
som;de brugte til at sætte paa deres Borde, Kum-
merne, hvori de blandede Vinen med Vand, Øse-
karrene, Spisekarrene og Drikkekarrene, paa den
skjønneste Maade, og deres Vaser af »brændt Ler«
(paa Italiensk: terra cotta) ere ofte rene Kunst-
værker. Paa Thorvaldsens Musæum findes et Brud-
stykke af en stor Kumme af den Slags, hvori Vinen
sattes frem blandet med Vand. Det antages at