Styrkeberegninger

152. Den elastiske Linie, sc Nr. 20, kan kun fremstaa, naar Vægte eller Kræfter virke i eet eller flere særskilte Punkter imellem Understøttelserne, naar de Byrder eller Kræfter, der trykke et Legeme i dets hele Udstrækning, ere af en bøjelig Natur, saasom: Damptryk, Lufttryk, Vandtryk, eller Trjk af kornede Substantser; ved Tryk af en fast Gjenstand, der strækker sig over hele Legemet, saasom af et Vognhjul paa en Axelarm, og lignende Forhold fremstaaer der selvfølgelig ingen krum Linie, og Legemet er da, som oftest, i det Tilfælde, at Styrken maa beregnes efter Formlerne for Forskydning. Formlerne for Bøjningernes Størrelse ere udviklede ved Integralregning. Den elastiske Linie kan konstrueres, ved at afsætte Punkter i den vand- rette Linie, t. Ex. AB Fig. 112 i forskjellige Afstande (Absisser) fra B imod A, til hvilke man da kan beregne de tilsvarende Sænkninger (Ordi- nater) for Tryk, indenfor Elasticitetsgrænsen. I Formlerne for den elastiske Linie betegner: x = Absisser, y == Ordinater og f = den største Ordinat, eller Maalet for den største Bøjning. A. Stænger, som ere fastgjorte i den ene Ende, og hvis anden Ende er fri. 153. Naar der virker et Tryk P i et givet Punkt, vinkelret paa Længde- retningen, og Legemets egen Vægt ikke medregnes, Fig. 104, saa er M = P L = S W, altsaa: w = PSL...................P 8*............................ <239> t ni bh2 Exempel For et Rektangel-Tversnit er efter Nr. I paa Plan I: W g ’ altsaa: P = ...........Og b h2 =6- Er L = 100" S = — = 8220 = 4110 for Støbejern, saa bliver ’ s 2 „ 4110 x bh2 . . .2. P =---------^-„7— — b h ; r 6 X 100 ’ er da Tversnittet t. Ex. givet saaledes, at b = 2/z og h = 8", altsaa tø b = —, saa bliver : 4 ’ p = 6,85 x 2 X S2 = 876,8 °g oravend% dersom P var givet = 876,8 ‘tt saa blev = 6 X 876,8 X.100 = 138i og da b = h ö n — 4110 ’ 0 4