Styrkeberegninger

106 XIV. Böjning af Stænger, Bjælker eller Axler, naar Kraftretningen danner en Vinkel med Legemets Længderetning, og Tversnittene ere ens i hele Længden. 149. I det Følgende benævnes de nævnte Legemer Stænger. Ifølge Forklaringerne under Nr. 20 skulle Kraftmomenterne eller de statiske Momenter være lige store med Tversnitsmodellen Gange Spændingen for den Anstrengelse, man vil tillade i det paagjældende Materiale, se Formel 11, og efter Formel 1 er Spændingen S til praktisk Brug = — S K eller — ellei* k; men denne Spænding maa afpasses efter de under Nr. 25 S samt Formlerne 12, 13 og 14 anførte Omstændigheder, der især vedrøre Støbejern og Træ, og Bøjninger efter en dobbelt kram Linie. 150. Naar de nævnte Værdier ere satte i Ligning, kunne de omformes for Ud- regning enten af Kraftens Størrelse eller af Legemets Tversnits-Størrelse, , som nærmere vil blive viist i det Følgende. ' 151. Det Tversnit, for hvilket Kraftmomentet er størst, kaldes det farlige Tve_r§jjjt,BJprdi det cr mest udsat for Brud, og Trykket eller 'Kfaffén P,’ der svarer til dette Snit, og som regnes ved Legemets Spændighedsgrænse, kaldes Legemets Bære-Eyne. Saaledes er t. Ex. ved Fig. 104 det farlige Snit ved A, fordi Momentet P L er den største Værdi for Tversnit i Længden L; for et andet Snit, t. Ex. X, er Værdien for Momentet = P x < P L. Naar en angiven Formel giver negative (4-) Værdier, betyder dette kun, at Spændingen for det udregnede Sted er i modsat Retning af de positive Værdier; t. Ex. efter Formel 259 for x = bliver: O W = X X p-4) = < S V 167 16 S Ligesaa naar en Formel giver Værdien — 0, saa antyder dette kun, at Snittet er lagt igjennem et Vendepunkt i den elastiske Linie, t. Ex. samme L Formel 259 for X = ~r bliver: 4 P W = 4 X o = 0; i dette Punkt finder altsaa ingen Spænding Sted, eller der kan intet Brud ske.