Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Anmrk. 3. Er en Byrde anbragt paa Legemet i en vis Udstrækning,
Fig. 106, saa benyttes Længden L fxa den faste Ende til Byrdens Tyngde-
punkt G, og Byrdens hele Vægt P i Formlen 229 og 230.
Anmrk. 4. Er der baade anbragt en ens fordelt Byrde P over hele
Legemet, og Legemets egen Vægt p tillige skal tages med i Regning, saa
benyttes Summen (P -}- p) i Formlerne 231 til 233, naar Legemets Tver-
snit er ens i hele Længden.
Anmrk. 5. Finde de under Anmrk. 2 og 3 nævnte Tilfælde samtidig
Sted, saa indsættes i Formel 229: (P I Pi li) istedet for P L, se Fig. 108.
Bøjningen bestemmes efter Anvisning under Nr. 156.
156. Naar flere Tryk: pi p2 p3 . . . virke vinkelret i Afstandens ai as as...
fra den fastgjorte Ende, saa er Summen af Kraftmomenterne, Fig. 109:
pi ai + P2 a-2 + ps as +..................= S W, altsaa:
W = P1 ai + pg a2_+. P3 as + • • • •........................ (234)
Den elastiske Linies Ordinater beregnes tilnærmelse s viis efter Formel 230,
naar man benytter den hele Længde L fra den faste Ende til den yderste
Byrdes Angrebspunkt som Længdemaal; og da bestemmer Værdien af P
efter følgende Formel, se Fig. 113:
p = P L + pi Li + P2 L2 + • ..................... (235)
Anmrk. Skal Legemets egen Vægt tages med i Regning, eller, er der
foruden de anførte Tryk desuden en ens fordelt Byrde paa Legemet, saa
forholdes overensstemmende med Anmærkningerne til Nr. 155.
157. Naar Kræfter virke i forskjellig Retning i samme Punkt af en Axel
eller Stang, saa udregnes en Resultant R for Middelkraften og dens Ret-
ning, og Kraftmomentet bestemmes da efter denne, altsaa bliver M = R I—
Herved maa erindres: at naar begge Kræfter ikke stadig virke samtidig,
som t. Ex. en Remspænding i Forbindelse med Tyngden af Remskiven paa
en Axel, saa maa Kraftmomentet bestemmes efter den største Værdi, der
fremstaaer, naar enten Tyngden virker alene, eller naar Resultanten be-
nyttes; er t. Ex. Remskivens Tyngde større end Resultanten af denne
Tyngde og af Remspændingen, saa benyttes Tyngden for Styrkeberegningen«
Det maa tillige erindres, at Remspændingen ved at virke i modsat Retning
af Tyngden, undertiden kan ophæve dennes Virkning, hvorimod den, ved
at virke i Tyngderetningen, i høj Grad forøger Trykket paa Axlen.
Samme Iagttagelse maa gjøres, naar flere Kræfter virke i forskjellige
Punkter og Retninger.
158. Naar Kraftretningen danner en spids eller en stump Vinkel med