Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
110 Stangens Længderetning, Fig. 110 og 111, saa opløses Kraften P i to Sidekræfter, af hvilke den Ene, V, gaaer i Stangens Længderetning, den anden, N, gaaer vinkelret paa samme. Derved fremstaaer dei’ en Sammen- trykning efter Stangens Længderetning, naar Kraftretningen danner en spids Vinkel med Stangens Længderetning, og en Strækning, naar Vinklen er stump; begge Tilfælde bestemmes efter Værdien af Sidekraflen V. Sam- tidig med Sammentrykningen eller Strækningen finder en Bøjning Sted, be- stemt efter Værdien af Sidekraften N. Det anførte Tilfælde henhører af de nævnte Grunde under et følgende Afsnit: Styrke mod forskjellige Slags samtidige Kraftvirkninger, men kan her, med tilstrækkelig Nøjagtighed for praktiske Forhold, behandles paa følgende Maade: Da Trekanterne a b d og a f g ere lige dannede, saa forholder sig, naar man sætter a f = L, samt f g i Fig. 110, og ag i Fig. 111 ==» Li I ad : a b = L : Li, eller P ; N = L : Li Og følgelig er Kraft- momentet N L — P Li — S W, altsaa: P - y*................og W = ....................... (236) Li o Heraf fremgaaer: at en skraatliggende Bjælke eller Drager, under dc anførte Omstændigheder, er saa meget stærkere end en vandret liggende Bjælke eller Drager, som Forholdet imellem Længden til dennes vandrette Projektion. 8. Stænger, der ligge vandret paa to S totter under Enderne, og som trykkes af Kræfter i lodret Retning. 159. Naar et Tryk virker midt imellem Stofferne, Fig. 115, saa bærer hver Støtte den halve Byrde, og det farlige Snit er i Midten. Man kan derfor tænke sig Byrden paa Midten, som Støttepunkt, og Trykkene imod Enderne, som Kræfter i modsat Retning, hvorefter det statistiske Moment bliver: P L P L M = i: X k _ = s W, altsaa: 2 2 4 P = ...................Og W = .............(237) Exempel. En Fyrretræes Bjælke, hvis Tversnit er et Rektangel, og som hviler paa to Støtter i en Afstand af 20 Fod svensk fra hinanden, skal bære en Byrde af 10,000 ffc svensk paa Midten, med en Sikkerhed S = 3 indenfor Spændighcdsgrænscn.